Individuelle kurser

Hos Tøttrup Translation kan du lære sprog hvor – og når –  det passer dig.

Her tilbydes du individuelle online kurser, så du ikke skal hjemmefra, men hvor vi mødes ansigt-til-ansigt via computeren.

Der er ikke tale om, at du skal lære selv på et  online kursus, men at du logger dig ind på en digital mødeplatform, hvor du modtager undervisning på aftalte tidspunkter.

Der er altså tale om personlig, direkte og nærværende undervisning – men i et digitalt set-up, der gør, at du kan lære hjemme hos dig selv, på jobbet, i sommerhuset, eller hvor du måtte ønske.

Du har stor medindflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og hvornår lektionerne skal finde sted. Det aftaler vi fra gang til gang. Du er således ikke låst til et skema, men kan frit tilrettelægge din læring, på de tidspunkter, der passer bedst for dig.

Der er kurser rettet mod private eller virksomheder.

 

Mød din underviser

Hej, jeg hedder Grethe. Jeg er din underviser på de individuelle kurser.

Jeg har mange års erfaring som sprogunderviser. Ja, faktisk har jeg i mere end 30 år arbejdet med sprog i både den private som offentlige sektor.
Desuden er jeg statsautoriseret translatør og tolk.

Det gør mig til en velvalgt samarbejdspartner for dig, der ønsker at lære sprog som en del af dit arbejde – men også for dig, der ønsker at lære sprog som privatperson.

Jeg tilrettelægger undervisningen ud fra dine behov, dit formål med at lære sproget – og ud fra det niveau, du har sprogmæssigt.
Alle kan være med. Og det er aldrig for sent at starte.

Jeg glæder mig til at undervise dig.

Hilsen Grethe

Ring og få en uforpligtende samtale om sprogundervisning: 26 23 08 46