Skal du studere i udlandet?
Nogle gange SKAL man bare videre. For eksempel med ens studier.
I Danmark har vi et væld af uddannelser, men måske åbner der sig andre veje, hvis du retter fokus mod udlandet.
Det kræver et oversat eksamensbevis at studere i udlandet
For at søge ind på en udenlandsk uddannelsesinstitution skal du ofte have oversat dit eksamensbevis.
Ikke sjældent forlanges der sågar en certificeret oversættelse. Det kaldes også kaldet en bekræftet oversættelse. På engelsk ”a sworn translation”.
Deri ”sværger” oversætteren på, at den oversatte version svarer til det danske, oprindelige eksamensbevis. Det tilrådes at bruge en translatør til opgaven.
Translatører er specielt uddannet til disse opgaver, og i udlandet er translatører generelt accepterede som værende ”certified translators”.
Hvorfor benytte en translatør, når du skal studere i udlandet
Der er flere fordele ved at du kontakter en translatør, hvis du skal have oversat eksamensbeviser eller andre dokumenter for at studere i udlandet.
1 – For det første sikrer du dig, at dokumentet oversættes korrekt.
2 – For det andet får du stempel og underskrift fra en ”certified translator”, som er dit bevis for at oversættelsen følger gældende regler og er oversat af en professionel.
3 – For det tredje undgår du, at skulle ”om igen”, hvis du får tilbagesendt dine eksamensbeviser, fordi din udenlandske uddannelsesinstitution vurderer, at oversættelserne ikke er tilstrækkeligt korrekte – eller netop ikke er underskrevet af en certificeret translatør.
Sammenfattet kan du lettere komme i gang med at studere i udlandet, når dine papirer er korrekt oversat, og så skal du ikke bruge mere tid eller bekymring over det.
Sådan finder du en, der kan oversætte dit eksamensbevis, når du skal studere i udlandet
For at få fat i en translatør kan du skrive til mig, gt@grethetottrup.dk
Du kan også finde kontaktoplysninger på en af mine kolleger på Translatørforeningens hjemmeside.
Translatørforeningen er den danske brancheforening for certificerede tolke (mundtlige oversættelser) og translatører (skriftlige oversættelser).
Hvis translatøren er medlem af Translatørforeningen – hvilket jeg selv er – ligger der deri en indbygget garanti for, at de faglige kvalifikationer bliver vedligeholdt.
Dette kontrollerer Translatørforeningen.
Foreningen sørger også for nogle af de kurser, som er med til at holde translatøren opdateret. Det kan fx være indenfor jura eller teknisk sprog.