Mange virksomheder efterspørger medarbejdere, der kan tysk eller engelsk. Det viser en rapport fra DI.
Og som sprogunderviser mener jeg jo, der er mange gode grunde til at kunne et fremmedsprog.
Det vil jeg gerne se på i denne artikel.
De erhvervsmæssige fordele
Sprog kan være en erhvervsmæssig fordel, hvis du har fokus på karriere og arbejdsmæssig udvikling.
Du bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet
Nogle virksomheder som fx eksportvirksomheder, efterspørger medarbejdere, der kan tale et fremmedsprog – eksempelvis tysk og engelsk.
Kan du et sprog, vil du dermed blive mere attraktiv for en arbejdsplads. Rapporten fra DI viser også, at virksomhederne faktisk oplever rekrutteringsproblematikker ift. at ansætte medarbejdere, der kan et fremmedsprog.
Derfor kan det være en god ide at pudse dit folkeskoletysk af eller forfriske dit gymnasieengelsk.
Det kan du gøre på et fysisk eller online 1:1 forløb
Du får adgang til flere jobmuligheder
Jeg ser også det at mestre et sprog som en adgang til flere jobmuligheder.
Så er du kørt lidt fast i dit job, har lyst til nye udfordringer, et karriereskifte eller vil styre din nuværende stilling, kan sprogundervisning være vejen frem.
Du kan altid lære et sprog. Uanset alder, vil et sprog kunne læres.
Kan du lidt i forvejen, vil jeg altid tilrettelægge undervisningen, så du får genopfrisket det, du har lært – og så bygger vi ovenpå det fundament.
De private fordele
Sprog kan også være en privat fordel, hvis dit fokus er på personlig udvikling og relationer til udlandet.
Du får større frihed, når du begår dig i verden
At mestre et sprog gør det lettere for dig at begå dig på et fremmedsprog, hvis du holder af at rejse.
Mange sætter pris på at turister kan deres sprog, når de gæster et land, og det at tale landets sprog, kan være med til at skabe tættere relationer og større forståelse.
Du får mere ud af rejser og kulturoplevelser
Rejser du i privat regi, er der mange fine kulturelle oplevelser, du kan få, når du kan landets sprog.
Det er en helt anderledes oplevelse af se koncerter, musicals, foredrag, film m.v. på det lokale sprog.
At kunne et sprog, gør det også muligt at fange de finere detaljer i sprogets tone end en oversættelse altid formår.
Er tiden inde til sprogundervisning
Jeg tilbyder individuelle kurser online eller fysisk.
Der er tale om personlig, direkte og nærværende undervisning med udgangspunkt i din situation og dit formål med at lære engelsk eller tysk.
Vi starter altid på det niveau, der passer til dig og det formål, du skal bruge sproget til.