Heldigvis er det sådan med nogle leverandører: Du får mere end det, du rent faktisk betaler for.

Og her mener jeg ikke ”tilgift”, som jo ifølge Markedsføringsloven er ulovligt. Paragraf 6 i Markedsføringsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1999/545

Jeg mener det, som er tæt forbundet med ens ydelse eller produkt.

 

Sådan giver jeg mere end du faktisk betaler for

 

Inden for oversættelser ligger der nogle gange nogle godbidder, jeg kan give mine kunder.

Det er nemlig som bekendt tilladt at tænke over den tekst, man arbejder med. 😉

Og hvis noget virker ulogisk eller lyder som en skrivefejl, spørger jeg min kunde.

Det er en selvfølgelig for mig, at gøre sådan – men det er bestemt ikke alle, der giver “det lille ekstra” uden beregning. For mig er  det en tilfredsstillende måde at arbejde på, som gør mine kunder glade og trygge ved at jeg hjælper dem – og en måde, hvorved jeg føler, at jeg gør et godt stykke arbejde.

 

En taknemmelig kunde undgik at sende fejlbehæftet materiale ud i verden

 

Jeg har for nyligt oplevet, hvordan en kunde var oprigtigt taknemmelig, fordi jeg havde fundet fejl i teksten.

På den måde bliver jeg en slags redningsmand m/k. Redder derved måske min kunde fra at tabe ansigt og falde igennem.

I værste fald kan fejl betyde farvel til en kunde – eller der kan ske alvorlige ulykker eller misforståelse – eksempelvis hvis tekniske specifikationer eller vejledninger ikke er tydelige – eller hvis retsdokumenter ikke er oversat korrekt.

 

Det lille ekstra gør forskellen

 

Arbejder du i et fag, hvor du med dine kompetencer, viden og ekspertise let kan give lidt mere end kunden forventer, så er det en god forretning.

Det er også meget venligt og ordentligt, synes jeg, og det skaber glade kunder, der gerne kommer igen og igen.

Du er velkommen til at kontakte mig for en afklarende samtale om korrektur, oversættelser, sprogkurser eller tolkning. Det koster ikke andet end din tid at bestille en afklarende samtale – og jeg kan sikkert give dig et godt råd eller et lille fif med på vejen oveni.